Workshop om fælles solcelleanlæg

sol_over_egedal

 

 

 

 

Til Grundejerforeningen Damgårdshusene

Den 23. – 26. april har Egedal Kommune valgt at sætte sol på programmet med indvielse af Egedal Kommunes solcelleanlæg, seminarer, workshops, rundvisninger samt udstilling.

Se det hele programmet HER

Se en presentation af oplægsholderne HER

Ikke alle har mulighed for at få solceller på eget tag.

Ny lovgivning betyder, at man nu kan gå sammen om mindre fællesanlæg, som kan ligge op til 2 km fra ens bopæl.

Formand for Teknik- og Miljøudvalget Peter Hansen byder velkommen til workshop om dette som afholdes lørdag d. 26. april

Gratis og åben for alle.

Aktiviteterne i dagene 23 – 26 april er gratis og åbne for alle.

Vi håber I vil bidrage til arrangementet og videresende informationen til jeres medlemmer.

Egedal Kommune har tidligere år deltaget i Forskningens Døgn, som er en landsdækkende vidensfestival initieret af Uddannelsesministeriet og administreret af Styrelsen for Forskning og Innovation. Se evt. mere på http://forsk.dk/

Workshop om fælles solcelleanlæg

Tidspunkt Lørdag d. 26. april kl. 10.00 – 12.00

Mødested Smørum Idrætscenter, Flodvej 62, 2765 Smørum

Er du interesseret i solenergi, men har ikke lyst til eller mulighed for at installere på dit eget tag? Nye regler for afregning af el fra solceller betyder, at fælles solcelleanlæg nu bliver særlig attraktive – og alle kan være med. Kom og hør, hvordan du kan få glæde af solen ved at blive en del af et lokalt solcellelaug.

En gruppe studerende fra Aalborg Universitet København har i løbet af foråret arbejdet med, hvordan man bedst udnytter mulighederne for etablering af solcellelaug, der findes i den ny lovgivning, som er på trapperne – muligheder, som kunne være særlig relevante for bl.a. grundejerforeninger.

På workshoppen får du et par korte oplæg, som giver input og inspiration til, hvordan du, i fællesskab med andre borgere i Egedal, kan være med til at producere din egen bæredygtige strøm. Derefter får du mulighed for at lære de andre solinteresserede deltagere lidt bedre at kende, og vi vil diskutere hvilke fordele og udfordringer, som er forbundet med etablering og drift af fælles solcelleanlæg. Ved workshoppens afslutning serveres en let frokost, og de deltagere, som er interesserede i at arbejde videre med projektet, har mulighed for at snakke samt at tilmelde sig et opfølgende møde.

Facebook

Yderligere information kan findes på facebook under eventet ”Workshop om private solcellelaug”, som løbende opdateres. Kender du andre, som kunne være interesserede, er du meget velkommen til at dele eventet.

Tilmelding 

Send en e-mail med titlen ”Workshop solcellelaug” til toni.brynaa@egekom.dk senest d. 22. april. Anfør antal deltagere og navne.

Udgivet i Egedal kommune | Tagget , | Kommentarer lukket til Workshop om fælles solcelleanlæg

Opfordring til grundejerforeningens medlemmer

 

nytfrabestyrNu er det snart tid til den ordinære generalforsamling, og foreningen har også brug for din hjælp!

Grundejerforeningen Damgårdshusene er en forening, hvor du som parcelejer er forpligtet til at være medlem. Ledelsen i foreningen er bestyrelsen, som består af frivillige medlemmer, som hver især yder en stor indsats for, at varetage foreningens interesser. Uden frivillige – ingen bestyrelse.

 Med andre ord, foreningen har brug for din hjælp.

Bestyrelsesarbejdet er først og fremmest sjovt, men også lærerigt. Her kan du være med til at sætte dit personlige præg på bestyrelsesarbejdet, og hvordan foreningen skal se ud i fremtiden. I bestyrelsen holder vi ca. 3-4 møder om året af 2 timers varighed. Her tager vi beslutninger om de overordnede ting i foreningen samt løsning af ad hoc opgaver.

Hvis du vil høre mere om bestyrelsesarbejdet eller er interesseret i at stille op til bestyrelsen hører vi meget gerne fra dig.

På bestyrelsens vegne

Martin Winther

 

Udgivet i Bestyrelse | Tagget | Kommentarer lukket til Opfordring til grundejerforeningens medlemmer

Andelsselskabet Stenløse Vandværk

nytfrabestyr For interesserede grundejere, så afholder andelsselskabet Stenløse vandværk, ordinær generalforsamling torsdag den 10. april 1014 kl. 19:30 i Sognegården, Engholmvej, Stenløse.

Billede af dagsorden er scannet ind fra lokal avisen Egedal

Vand

Udgivet i Bestyrelse, Vandværk | Tagget | Kommentarer lukket til Andelsselskabet Stenløse Vandværk

Nabohjælp og Legende Børn

Nabohjælp og Legende Børn

Til alle grundejere i grundejerforeningen Damgaardshusene

 

Skærmbillede 2013-10-27 kl. 16.27.44Det sker ofte at der er for hurtig trafik på vores veje, hvor der færdes en del børn, der også leger ude på vejene, eller pludselig kommer ud på vejen, og så kan uheldet / ulykken ske.

Mange er efterhånden også nervøse for at der en dag skal ske indbrud i vores ejendom. Se evt. på vores hjemmeside hvor der findes flere tips.

Så for at passe på børnene og vores huse har grundejerforeningen valgt at opsætte skilte med den kombinerede tekst: Nabohjælp / Legende Børn, på vores 4 veje, og vil i den forbindelse opfordre grundejerne til at tilmelde sig Nabohjælpsordningen. Nabohjælp er ikke en tvungen ordning, men en hjælp til de naboer, der kan føle sig utrygge ved den berigelseskriminalitet, der sker omkring os, og vi vil måske tænke lidt mere på hinanden og børnene der færdes i vores område.

Grundejeren laver selv aftaler med valgte naboer (det behøver ikke være nærmeste nabo) og kan tilmelde sig nettet via Nabohjælp.dk. Du kan læse mere om dette i nedenstående tekst, og i den uddelte folder fra d. 30. januar 2014, om hvordan I gør det.

På bestyrelsens vegne

Dorete W. Jensen

Udgivet i Bestyrelse | Tagget , | Kommentarer lukket til Nabohjælp og Legende Børn

Snerydning 2013 – 2014

stv

 

Grundejerforeningen har i ligehed med sidste år indgået kontrakt med STV-Maskinservice om snerydning på vores fælles veje for sæsonen 2013 – 2014.

 

 

Læs kontraktens vilkår her.

“STV – Maskinservice forpligter sig herved til at forestå og udføre vintertjenesterne vedrørende glatførebekæmpelse og snerydning i sæsonen 2013/2014 på vejene Akselsvej, Einersvej, Flemmingsvej samt Hermannsvej.
Glatførebekæmpelsen udføres, når STV-Maskinservice vurderer at der er behov, men kun forud for snefald.
Snerydning foretages ved snefald på over 3-4 cm. med udsigt til frost. Alle snerydninger afsluttes med saltning for at forebygge isdannelser på arealet.
Området tilstræbes at være ryddet til kl. 8.00 om morgenen. Såfremt det begynder at sne efter kl. 4.00 om morgenen igangsættes rydningen når der er faldet 3-4 cm. sne.
Der kan forekomme flere snerydninger inden for samme døgn ved store og vedvarende snefald.
Fakturering foretages ved udgangen af hver måned med forfald den 15. i følgende måned.
Sæsonen starter 1. november og slutter 31. marts.
STV – Maskinservice fralægger sig ethvert ansvar overfor sætningsskader på underlag samt skader der pådrages ved fald- eller glideulykker samt lignende tilfælde.”

Oplever du uregelmæssigheder med snerydningen kan du rette henvendelse

HER => info@knardrupgaard.dk

v/ Søren Traberg Vestergaard | Knardrupgårds Allé 5 | 3660 Stenløse
Tlf.: 48 18 08 05 | Mob.: 41 29 22 10 | Fax: 48 18 07 05
Udgivet i Grundejerforeningen, Snerydning, Vedligeholdelse | Tagget | Kommentarer lukket til Snerydning 2013 – 2014

Opsætning af skilte

Som lovet på generalforsamlingen i år, er bestyrelsen igang med at indhente de nødvendige tilladelser til opsætning af skilte med Legende børn/Nabohjælp.

Børn/Nabo

Bestyrelsen har fået godkendelse til opsætning af skiltene, men vi venter stadigvæk på  den endelige godkendelsen af skiltens placering i forhold til indkørslerne.

Når den endelige tilladelse forelægger er det bestyrelsens ønske at opsætte et skilt magen til det på billedet her ved siden af.

Udgivet i Egedal kommune, Generalforsamling | Tagget , , | Kommentarer lukket til Opsætning af skilte

Borgermøde om affaldsplan for 2013-2024.

Borgermøde tirsdag den 23. april 2013 kl. 19.00 vedr. udkast til affaldsplan 2013-2024.

EgedalUdkast til affaldsplan 2013-2024 er blevet til på baggrund af en brugerundersøgelse og afholdelse af borgermøde i efteråret 2012. Resultat af undersøgelsen og referater fra affaldsbasaren kan findes i højre side.

Orienterende møde om ny Affaldsplan tirsdag den 23. april

Center for Teknik og Miljø indbyder til et orienterende borgermøde om udkast til affaldsplan 2013-24. Mødet foregår den 23.april kl. 19:00 i Rådhussalen på Stenløse Rådhus, Rådhustorvet 2, 3660 Stenløse.

Mødet er en del af den offentlige høring om udkast til Affaldsplan 2013-2024. På mødet vil der være mulighed for at få yderligere information om planens indhold, se program herunder:

Kl. 19.00  Velkomst

Kl. 19.10  Ny affaldsplan

  • Affaldsplanens visioner og mål
  • Hvad indeholder planen?
  • Bidrag fra brugerundersøgelse basar om affald – hvad fik vi med?

Kl. 19.45  Cafeer om indsatsområder i planen

  • Nye krav til genanvendelse af emballage fra husholdninger
  • Erhvervsaffald – nye tiltag for bygge- og anlægsaffald og bedre sortering
  • De vanskelige affaldstyper – elektronik, sparepærer og batterier

Kl. 20.30  Spørgsmål om affaldsplanen og opsamling fra cafeer

Kl. 21.20  Tak for i aften

Ret til ændringer i programmet forbeholdes.

Tilmelding nødvendig senest fredag d. 19. april til: affald@egekom.dk eller på telefon til 7259 7350 (ikke onsdag).

Høringssvar skal formuleres skriftligt, og foregår ved at man sender kommentarer og forslag på mail til teknik-miljo@egekom.dk eller post til Egedal Kommune, Center for Teknik og Miljø, Rådhustorvet 2, 3660 Stenløse. Høringssvar skal være kommunen i hænde senest 28. maj.

 

Udgivet i Egedal kommune | Tagget , | Kommentarer lukket til Borgermøde om affaldsplan for 2013-2024.

Indkaldelse til ordinær generalforsamling 2013

GF-indkaldelse

GF-indkaldelse

Udgivet i Bestyrelse, Generalforsamling, Vedtægter | Tagget , , | Kommentarer lukket til Indkaldelse til ordinær generalforsamling 2013

Damgaardshusene.dk er blevet suspenderet.

Nyhedsbrev

Udgivet i Bestyrelse, Hjemmeside | Kommentarer lukket til Damgaardshusene.dk er blevet suspenderet.

Affaldsbasar

Egedal Kommune inviterer alle grundejere til borgermøde om fremtidens affaldsløsninger.

Affaldsbasaren afholdes på Stenløse Rådhus den 29/11-2012 kr. 17:00 – 20:30

 

Tilmelding efter først til mølle princippet – tilmelding nødvendig på affald@egekom.dk, eller  telefon 72597350.

Husk at oplyse navn, adresse, telefon/e-mail og antal voksne/børn, som deltager.

Formål – Hvad går det ud på?

I forbindelse med udarbejdelse af ny affaldsplan for 2013-2018, ønsker kommunen at inddrage borgerne i dialogen om, hvordan vi i fremtiden skal sortere og håndtere affaldet.

Det er en præmis, at vi skal nedbringe mængderne af affald og samtidig sortere affaldet til genanvendelse.

Med borgermødet ønsker vi:

•         at modtage borgernes tilkendegivelser og konstruktive forslag på udvalgte emner

•         at de indkomne tilkendegivelser og forslag indgår i arbejdet om fremtidens affaldsplanlægning.

 

Borgermødet er det første af to møder. Der afholdes endnu et borgermøde til februar 2013, hvor udkast til affaldsplanen bliver præsenteret og diskuteret.

 

Spørgsmål der vil blive taget op på mødet:

•          Hvordan når vi målene om mere genanvendelse?

•          Hvordan sorterer vi mere?

•          Hvad må det koste?

 

Hvad sker der på mødet:

Borgermødet forventes at vare 3-3½ time

•          Kort oplæg om fremtidens udfordringer på affaldsområdet, Vestforbrænding I/S

•          Kort oplæg – hvilke mål skal kommunen opfylde, CTM-Egedal Kommune.

•         Affaldsbasar – her får borgerne mulighed for at cirkulere rundt og kikke på et udvalg af affaldsløsninger og Problematikker. I den forbindelse kan der nydes en sandwich.

•        Workshop – borgerne inddeles i gruppe. Hver gruppe skal diskutere affaldssortering og holdningstilkendegivelser i forhold til fremtidens sorteringsløsninger.

•        Fælles opsamling – afslutning

 

Vi har arrangeret et børnebord for børn fra 5 år og op, hvor børnene kan lave skraldekunst, mens deres forældre arbejder. Der bliver tilknyttet en voksen som tager sig af børnene.

 

Vel mødt! – Affaldsgruppen Egedal Kommune
Med venlig hilsen

Rikke Fog-Møller
Affaldsmedarbejder, cand.scient.

Ølstykke Rådhus
Rådhus Allé 1
3650 Ølstykke

Direkte Telefon: 7259 7338

E-mail: Rikke.Fog-Moller@egekom.dk

Udgivet i Egedal kommune | Tagget , | Kommentarer lukket til Affaldsbasar