Som opfølgning til vores kampagne “operation nabohjælp”
Med venlig hilsen Bestyrelsen
Kære Nabohjælper
I dag starter vores sommerkonkurrence, som kører på Facebook, Twitter samt Instagram de næste 5 uger. Du og dine naboer kan sammen vinde en pølsevogn (til en værdi af op til kr. 10.000) til jeres næste vejfest, fælles arbejdsdag eller en anden god anledning i nabolaget.
Sådan deltager du i konkurrencen
Tage et billede – en såkaldt ”selfie” – sammen med:
- Dit Nabohjælpsskilt eller –klistermærke
og/eller
- Dine naboer
Når du har taget dit billede skal du enten:
- Oploade og dele dit billede via din Twitter eller Instagram konto. Skriv @nabohjaelp og #naboselfie, når du tweeter eller oploader dit billede.
- Sende dit billede til cri@dkr.dk, så lægger vi det op på vores Facebook, Instagram og Twitter profil.
- Sende dit billede til os via vores Facebook side https://www.facebook.com/Nabohjaelp?ref_type=bookmark. Efterfølgende oploader vi billedet til vores Facebook, Instagram og Twitter profil.
Din post eller besked må gerne kort beskrive, hvem der er med på billedet, indeholde en lille Nabohjælpshilsen, et godt nabohjælps-fif eller fortælle en god Nabohjælpshistorie.
Regler og vilkår
Konkurrencen løber fra d. 27. juni til og med d. 30. juli kl. 17.00. Et dommerpanel i Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden udvælger og offentliggør 12 finalister d. 31. juli. Den endelige vinder kåres onsdag d. 13. august 2014. Derefter kan præmien indløses til udgangen af oktober 2014.
Du skal ikke dele dine private kontaktoplysninger i det, du oploader, men det skal være muligt for Det Kriminalpræventive Råd at komme i kontakt med dig via de oplysninger, som er tilgængelige via din profil på Instagram eller Twitter.
Når du sender/oploader dit billede og derved deltager i konkurrencen, giver du samtidig samtykke til, at Nabohjælp fra det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden må dele dit billede på vores Facebook side samt Twitter og Instagram profil.
Skulle du blive én af de 12 finalister og i sidste ende kåres som vinder af konkurrencen, må vi bruge dit billede og historie, i forbindelse med vores presseindsats omkring konkurrencen.
DKR forbeholder sig retten til ikke at dele eller oploade billeder og opslag som er i strid med lovgivningen, kan virke stødende, diskriminerende, indeholder personfølsomme oplysninger, fremstår som reklame for produkter eller tjenester osv.
Ansatte i Det Kriminalpræventive Råd, TrygFonden samt Dansk politi opfordres til at sende eller oploade billeder, men deltager ikke i konkurrencen om pølsevognen.
Læs mere på http://www.nabohjælp.dk/konkurrence/
Vi glæder os til at se jeres billeder!
Mange venlige hilsener
Nabohjælp
Det Kriminalpræventive Råd og Trygfonden
www.nabohjælp.dk
Tlf. 45 15 36 58
Det Kriminalpræventive Råd
Ejby Industrivej 125 – 135
2600 Glostrup
www.dkr.dk