På generalforsamlingen d.28 april 2011 blev bestyrelsen pålagt, at undersøge muligheden for dispensation fra lokalplan 19. Så det er muligt at tilbygge carport/redskabsskur der ligger ud til vejen.
Som det fremgår af afslaget (læs hele svaret herunder), så kan bestyrelsen ikke søge en general dispensation.
sagsnr. 12/10201
Grundejerforeningen Damgårdshusene
v/ formand Martin WintherHej Martin
Du har den 13. maj 2012 kontaktet Egedal Kommune på vegne af Grundejerforeningen Damgårdshusene, med ansøgning om, at grundejerforeningen i henhold til Planlovens § 21 bemyndiges til at meddele dispensation fra § 5.3 i den gældende lokalplan 19. Dette begrundet med, at grundejerne på seneste generalforsamling har ønsket mulighed for, at kunne opføre carporte ud for husenes gavle mod vej.
Egedal Kommune kan i dette tilfælde ikke bemyndige grundejerforeningen i henhold til Planlovens § 21 til selv at meddele dispensation fra § 5.3 i lokalplan 19, om ændring af byggelinjen, da ansøgningen udover den planmæssige tilladelse også vil forudsætte en godkendelse fra byggemyndigheden og vejmyndigheden.
Kommunen har heller ikke mulighed for, at give grundejerforeningen en generel dispensation, idet planloven ikke giver hjemmel til at udstede generelle dispensationer, det er i princippet den enkelte grundejer der skal ansøge om dispensation fra lokalplanens bestemmelser.
Ansøgninger om dispensation fra § 5.3 til etablering af carport ud for den enkelte ejendoms gavl mod vej, må derfor ske ved, at der i hvert enkelt tilfælde ansøges om dispensation fra lokalplanens bestemmelser.
Nabohøring- gælder også høring af grundejerforeningen
I forbindelse med ansøgninger om dispensation skal der afholdes en nabohøring, som skal være på minimum 14 dage, her vil de berørte naboer og grundejerforeningen have mulighed for at fremsætte bemærkninger/indsigelser til projektet.
Eventuelle bemærkninger/indsigelser indgår sammen med ansøgningen i kommunens samlede bedømmelse af projektet,jf. Planlovens § 20.
Ansøgninger om dispensation kan sendes til:
Egedal Kommune
Plan, Kultur og Erhverv
Rådhustorvet 2
3660 Stenløse
eller på e-mail til: plan-kultur-erhverv@egekom.dk
Vedhæftet: Klagevejledning
Med venlig hilsenJens Engelking
Arkitekt MAAØlstykke Rådhus
Rådhus Allé 1
3650 ØlstykkeDirekte Telefon: 7259 7213
E-mail: Jens.Engelking@egekom.dk