Egedal Kommune inviterer alle grundejere til borgermøde om fremtidens affaldsløsninger.
Affaldsbasaren afholdes på Stenløse Rådhus den 29/11-2012 kr. 17:00 – 20:30
Tilmelding efter først til mølle princippet – tilmelding nødvendig på affald@egekom.dk, eller telefon 72597350.
Husk at oplyse navn, adresse, telefon/e-mail og antal voksne/børn, som deltager.
Formål – Hvad går det ud på?
I forbindelse med udarbejdelse af ny affaldsplan for 2013-2018, ønsker kommunen at inddrage borgerne i dialogen om, hvordan vi i fremtiden skal sortere og håndtere affaldet.
Det er en præmis, at vi skal nedbringe mængderne af affald og samtidig sortere affaldet til genanvendelse.
Med borgermødet ønsker vi:
• at modtage borgernes tilkendegivelser og konstruktive forslag på udvalgte emner
• at de indkomne tilkendegivelser og forslag indgår i arbejdet om fremtidens affaldsplanlægning.
Borgermødet er det første af to møder. Der afholdes endnu et borgermøde til februar 2013, hvor udkast til affaldsplanen bliver præsenteret og diskuteret.
Spørgsmål der vil blive taget op på mødet:
• Hvordan når vi målene om mere genanvendelse?
• Hvordan sorterer vi mere?
• Hvad må det koste?
Hvad sker der på mødet:
Borgermødet forventes at vare 3-3½ time
• Kort oplæg om fremtidens udfordringer på affaldsområdet, Vestforbrænding I/S
• Kort oplæg – hvilke mål skal kommunen opfylde, CTM-Egedal Kommune.
• Affaldsbasar – her får borgerne mulighed for at cirkulere rundt og kikke på et udvalg af affaldsløsninger og Problematikker. I den forbindelse kan der nydes en sandwich.
• Workshop – borgerne inddeles i gruppe. Hver gruppe skal diskutere affaldssortering og holdningstilkendegivelser i forhold til fremtidens sorteringsløsninger.
• Fælles opsamling – afslutning
Vi har arrangeret et børnebord for børn fra 5 år og op, hvor børnene kan lave skraldekunst, mens deres forældre arbejder. Der bliver tilknyttet en voksen som tager sig af børnene.
Vel mødt! – Affaldsgruppen Egedal Kommune
Med venlig hilsen
Rikke Fog-Møller
Affaldsmedarbejder, cand.scient.
Ølstykke Rådhus
Rådhus Allé 1
3650 Ølstykke
Direkte Telefon: 7259 7338
E-mail: Rikke.Fog-Moller@egekom.dk