DR2 program om nabostrid

Grundejerforeningen er blevet kontaktet af Nanna Nielsen fra DR2, som ønsker hjælp til at finde deltagere til et tv program omhandlende nabokonflikter.

På bestyrelsens vegne.

Martin Winther.

 

DR2

DR2 søger medvirkende, der har brug for hjælp i en nabokonflikt

Står du midt i en konflikt med din nabo, som er gået i hårdknude? Så kan DR2 nu tilbyde dig professionel hjælp gennem en mægler med ekspertise i konfliktløsning.

Næsten halvdelen af alle danskere har oplevet at stå midt i en nabokonflikt. Det kan have store konsekvenser og påvirke dit almene velbefindende. Derfor er det vigtigt at få løst konflikten, men det kræver ofte hjælp udefra til at belyse sagen sagligt og professionelt.

Uanset hvad konflikten drejer sig om, så søger DR2 nu medvirkende til en række dokumentarprogrammer om nabokonflikter. Målet er at løse konflikten gennem en professionel mægler.

Send en uforpligtende mail til naboerne@dr.dk så kontakter vi dig og fortæller mere om projektet.

Se opslaget på DR HER=> www.dr.dk/om-dr/medvirkende-og-publikum/dr2-soeger-medvirkende-der-har-brug-hjaelp-i-en-nabokonflikt

Dette indlæg blev udgivet i DR og tagget , . Bogmærk permalinket.